Betaling med kort

Fremover betaler du gebyrer online

01.01.24
Fra 1. januar 2024 skal du betale dine gebyrer og erstatninger til biblioteket online. Det foregår via selvbetjeningsløsningen Betal din kommune. Hvis du er fritaget for digital post, så får du i stedet et brev med posten.

Klik her for at komme til den nye betalingsløsning: Betal din kommune.

Hvad er Betal din kommune?  

"Betal din kommune" er Hjørring Kommunes betalingsløsning, hvor du kan betale med betalingskort, MobilePay eller via netbank. Du logger på med MitID.   

Hvorfor sker disse ændringer?   

Hjørring Kommune indfører denne betalingsløsning for at leve op til gældende regnskabskrav.

Hvordan betaler jeg via hjemmesiden? 

  • Log ind på Hjørring Bibliotekernes hjemmeside ved at klikke på "Min side" øverst i menuen. 
  • Under "Min side" vælger du "Betal gebyrer". Nu kan du se, om du skylder penge. 
  • Tryk på "Betal din kommune" for at betale. 

Hvordan betaler jeg via app’en? 

  • Åbn og login i app'en ”Biblioteket”. 
  • Gå ind under "Min side" og vælg "Mellemværender". 
  • Tryk på knappen "Betal" for at blive ledt videre til “Betal din kommune”" 

Kan jeg betale gebyrer og erstatninger på biblioteket?

Hvis du ikke har mulighed for at betale digitalt, kan du stadig betale på biblioteket. Der kan dog gå nogle dage, før gælden forsvinder fra din lånerstatus.

Hvornår skal jeg betale? 

Når materialet (fx bogen) enten afleveres eller fornyes for sent, vil du med det samme kunne se, hvad du skylder, i din lånerstatus på bibliotekernes hjemmeside, i appen "Biblioteket" og på "Betal din kommune". 
Du vil senere modtage en faktura i din Digitale postkasse (fx e-Boks). Her kan du også finde din betalingsfrist. Det er vigtigt, at du overholder betalingsfristen for at undgå rykkergebyrer. Rykkergebyrer vil kun kunne ses på "Mit betalingsoverblik" 

Hvad hvis jeg er under 18 år? 

Er du under 18 år, kan du ikke selv betale gebyrer og erstatninger. Din biblioteksgæld vil fremgå under "Betal gebyrer", men det er den person, der er tilknyttet din profil som "økonomisk ansvarlig", der skal betale. Det vil typisk være en forælder eller værge. Dette gælder, selvom du har MitID. Dvs. for at betale gælden skal din værge/forældre logge ind på sit eget "Betal din kommune" med MitID.

Er der mere, jeg skal vide?

Vær opmærksom på, at der kan komme et rykkergebyr ved for sen betaling via ”Betal din kommune”. 
Du kan altid se en saldo på det, du skylder biblioteket, i appen ”Biblioteket”, eller hvis du logger ind på bibliotekets hjemmeside.

Spørgsmål?

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på bibliotekerne@hjoerring.dk