Databeskyttelse

Den nye persondataforordning gælder i hele EU og trådte kraft den 25. maj 2018. Reglerne gælder også for de persondata, som biblioteket indsamler og bruger i forbindelse med vores betjening af de af biblioteks ydelser, der kræver at vi bruger persondata. Alle personoplysninger opbevares i en database i bibliotekets centrale IT-system.

Hvilke oplysninger bruger vi?
Hvis du er låner på Hjørring Bibliotekerne skal vi bruge en række oplysninger om dig, f.eks. hvordan vi skal sende besked om reservationer m.v. eller lånernummer og pinkode, som du skal bruge f.eks. på vores hjemmeside eller til udlån og aflevering på selvbetjeningsautomater. Vi bruger dine adresseoplysninger, hvis vi skal sende hjemkaldelser og rykkere på lån, du ikke afleverer til tiden. Du har en hver tid ret til at se hvilke oplysninger vi har registreret om dig.

Hvor får vi oplysninger fra?
Langt de fleste personoplysninger giver du os i forbindelse med, at du bliver oprettet som låner, enten ved personlig henvendelse eller på vores hjemmeside. Det gælder bl.a. navn, adresse, cpr-nummer, mobiltelefonnummer, email og hjemkommune. Navne og adresseoplysninger vedligeholder vi automatisk med vores adgang til cpr-registret. Vi deler ikke dine oplysninger andre parter.

Hvor lang tid gemmer vi oplysningerne?
Hvis du ikke bruger biblioteket i to år bliver dine låneroplysninger slettet automatisk, dog ikke hvis du har et mellemværende med biblioteket i form af gebyrer eller erstatning. Du kan til enhver tid få dine personoplysninger slettet, med mindre du har udlån eller mellemværende. Mens du er låner gennem vi oplysninger om dine lån i 30 dage efter lånet er afleveret.

Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte Hjørring Kommunes databeskyttelsesrådgiver (DPO)

Databeskyttelsesrådgiver
Karina Søndergaard
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring Kommune
Email: dpo@hjoerring.dk