Live tegneserietegning Kim Larsen
Live tegneserietegning Kim Larsen

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 14:00
Pris:
Gratis
Målgruppe
For alle
Workshops

LIVE tegneserietegning med Kim Larsen

05.11.22
Mød Hjørring-tegneren Kim Larsen, der vil sidde og arbejde på en mindre tegneserie ud fra konceptet ”En dag på Hjørring Bibliotek”.

Kim Larsen tegner digitalt på iPad, og den vil i dagens anledning blive koblet til bibliotekets storskærm, så folk kan følge med, når de digitale streger bliver sat.

Kim er til daglig grafiker i Hjørring, men bruger fritiden på at tegne tegneserier i alle mulige afskygninger. Han har netop fået udgivet den store, grafiske roman ”Havet”, der er et psykologisk familiedrama, hvor kulissen bl.a. er inspireret af lokale Lønstrup.
Denne lørdag kan man bladre i bogen hos tegneren og erhverve sig et eksemplar, inkl. signatur og en lille krusedulle.

Arbejder ud fra fotos

Under Corona-nedlukningen begyndte Kim på en Hjørring-tegneserie, der hed ”Gader & Stræder”. Dette udviklede sig til en plakatbutik, og i dag findes flere af hans Hjørring-tegneseriesider rundt omkring i de hjørringensiske hjem. Kim Larsens fremgangsmåde til at lave tegneserier er lidt atypisk, idet han arbejder ud fra fotos som han enten tegner efter eller over. Børn – og tegneglade mennesker – kan få en guide med hjem, så de kan lave deres egne tegneserie og få præcist samme udtryk, som Kim har benyttet til ”Havet”.

Tegneserien er lavet ud fra fotos, som Kim har taget på forhånd rundt omkring på biblioteket. Hvis man har lyst, kan man muligvis blive tegnet ind i tegneserien ved henvendelse til tegneren.

Materialer