DR Romanprisen logo
DR Romanprisen logo

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris:
Gratis
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Læseklub: DR Romanprisen 2024

01.12.23
Sammen med andre læseklubber over hele landet kan du være med til at læse og kåre vinderen af DR Romanprisen 2024. Vi mødes første gang torsdag 14/12. Tilmeldingsfrist 1/12.

De seks bøger vælges af DR og Litteratursiden.dk. Bøgerne er alle skrevet af danske forfattere og udkommet i 2023. Da alle bøgerne endnu ikke er udkommet, vil titlerne løbende blive offentliggjort på bibliotekets hjemmeside.

Nedenfor kan du se bøgerne, der løbende bliver offentliggjort som nominerede til DR Romanprisen 2024. 

Det praktiske:

Efter tilmelding bliver du kontaktet vedrørende afhentning af den første bog, som vi taler om ved første møde i december. Bibliotekar Frederik Christian Nielsen deltager i alle læseklubbens møder.
OBS: Vær opmærksom på at man selv skal låne den første bog i rækken: "De bedste familier" af Kim Blæsbjerg

Vi mødes disse torsdage kl. 10-11.30 på Hjørring Bibliotek: 

  • Torsdag den 14. december:
    Vi taler om De bedste familier af Kim Blæsbjerg
     
  • Torsdag den 11. januar:
    Vi taler om Rans vilje af Peder Frederik Jensen
     
  • Torsdag den 8. februar:
    Vi taler om Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler af Ditte Holm Bro
     
  • Torsdag den 7. marts
    Titel kommer senere
     
  • Torsdag den 4. april
    Titel kommer senere
     
  • Torsdag den 2. maj
    Titel kommer senere

Tilmeldingsfrist 1. december.

Om DR Romanprisen:

Hvert år kårer DR sammen med lyttere og læsere fra hele landet årets mest interessante danske roman. DR vælger i samråd med repræsentanter fra landets biblioteker de seks kandidater blandt årets danske romaner og tester dem på læsere i hele landet.

Hver måned fra december til maj læser og vurderer DR Romanpris-læseklubber på landets biblioteker den samme roman, og en række af læsernes synspunkter og diskussioner bliver præsenteret for bogens forfatter.