Jeg har lige læst...

25.10.18
Bibliotekarerne Lars Stenbjerg Simonsen, Kirsten Gundersen og Maria Nørlund Marzban har læst en god stak bøger hver, både nye og gamle, og her kan du se de bøger, de præsenterede på litteraturcaféen 25.10.2018

Lars Simonsen anbefaler især bogen B-Joe: Korsvejen fra 2017.
Bibliotekarens egne ord:

Her er en bog der syder og bobler af mystik og fuldfed bluesmusik fra sydstaternes sump.
Kort fortalt er den danske musiker B-Joe draget til Mississippi for at bliver klogere på blueslegenden over dem alle, Robert Johnsen, der døde som 27-årig (farlig alder for mange musikere…) i 1938.
En af myterne om Johnson er at han indgik en pagt med djævelen, som fra den ene dag til den anden gjorde ham i stand til at spille fantastisk på sin guitar.
På sin rejse udforsker B-Joe bl.a. myterne,  voodoo og eksperimenterer også med at fremstille en såkaldt ’mojo’, (en amulet der siges at give magiske evner til ejeren) og oplever mystiske ting ved Robert Johnsons grav.
Han finder også ud af at det ikke er alle lokale der synes det er en god idé at beskæftige sig med voodoo...   

Materialer