Maden mellem os

15.03.19
Er maden stadig et samlingspunkt? Mad og drikke har alle dage spillet en væsentlig rolle, når mennesker mødes. Lige fra stenaldermanden, som selv nedlagde sit bytte og tilberedte maden over åben ild. Til festlighederne i middelalderen med mjød og flæsk, hvor den voksende handel internt i Europa bød på nye smagsoplevelser. Frem til i dag, hvor samtalekøkkenet er det primære rum i boligen, som er tiltænkt, som ordet antyder, samtale - familien mødes og deler deres hverdagsoplevelser, men hvor digitaliseringen og moderne medier i stedet fremprovokerer en ganske anden virkelighed.

Madkulturen har løbende ændret sig, og i dag synes maden at være noget, der skal kunne laves i en håndevending. Undersøgelser viser, at danskerne ikke bruger lang tid på hverken at lave maden eller at indtage den. 32 % af danskerne bruger under 15 minutter på at lave aftensmad. 17 % af danskerne bruger under 15 minutter på at spise aftensmad. (kilde: Madkulturen 2018)

En travl hverdag hersker ofte hos danske familier, og selvom maden burde være omdrejningspunkt for samling, ser det ud til at det oftere og oftere kun sker ved særlige lejligheder. Ifølge undersøgelser spiser hver fjerde dansker alene – og faktisk er det kun 32 % af danskerne, som spiser aftensmåltidet sammen med to eller flere. (kilde: Madkultur 2017) I danske familier er der ofte fritidsinteresser og lignende på programmet, som gør aftensmåltidet til en flygtig begivenhed.

Det fælles måltid er idealet i dag, men desværre er idealet langt fra virkeligheden. Generelt vægtes værdier som nærvær og deltagelse højt, men det kan være svært at praktisere i en hektisk hverdag, hvor tingene skal gå stærkt, og det er vigtigt at ”være på” og holde sig opdateret på de sociale medier m.m. Ændrede familieformer, flere singlehusstande og lokkende tilbud om hurtige og nemme måltider udfordrer den måde vi spiser på, men samtidig er ønsket om at være en del af et fællesskab i høj kurs. Faktisk er 32 % af danskerne af den holdning, at godt selskab er vigtigere end selve maden. (kilde: Madkulturen 2017)

Madfællesskaber vinder frem

Gamle tante Olga, der sidder alene i sin spisestue med det leverede måltid fra kommunens madservice. Mor Mette, der netop har kørt sin søn til fodboldtræning, og venter på manden Niels får fri fra sin aftenvagt, sidder og nipper til sin rugbrødsmad. Det er blot eksempler på familiekonstellationer, som i dagens Danmark besværliggør et fælles måltid. Det ser dog ud til, at flere danskere ønsker at gøre op med denne individualiserede madkultur. Måske som et resultat af det store ønske om fællesskab, er et nyt koncept begyndt at vinde mere og mere frem – nemlig fællesspisninger og madfællesskaber. Naboer, der spiser sammen eller hele byer, der mødes til et fælles måltid, hvor deltagerne får talt med hinanden og lært hinanden at kende på en ny måde. Derfor faldt det også ganske naturligt, at dette tema skulle danne baggrund for fællesspisninger på biblioteker rundt om i landet. Fællesspisninger afholdes i forbindelse med initiativet ”Danmark Spiser Sammen”, som er startet op af organisationen Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Læs mere om, hvor du kan komme til fællesspisning på: https://danmarkspisersammen.dk/

Bon appétit!

Læs endnu mere:

https://madkulturen.dk/

https://litteratursiden.dk/temaer/litteraere-livretter-laes-dig-maet

https://faktalink.dk/maden-mellem-os

https://nordsprog.dk/kategori/Mad

https://fjernleje.filmstriben.dk/node/14694

https://forfatterweb.dk/mad-mennesker

https://www.statsbiblioteket.dk/digital-artikelservice/temaer/Maden%20imellem%20os

 

Materialer