Børnevalg 2019 - Plakater ude og inde

15.05.19
Børnene kan også stemme i år - deres kandidater er bare kendte børnebogsfigurer! Kom forbi på biblioteket og stem på din favorit.

Det er ikke kun de voksne, der skal have deres stemme hørt i 2019 -  børnene er nemlig stemmeberettigede på biblioteket!
Alle børn under 18 har indtil onsdag d. 5. juni  chancen for at komme på Hjørring Bibliotekerne og sætte kryds ved deres favoritkandidat - blandt de opstillede er figurer fra børnebøgernes verden, såsom Karmaboy, Sallys Far, Vildheksen, Nomerne og Rita & Krokodille.

Blandt de stærke politiske budskaber i år er "Ja til at passe på hinanden", "Nej til stress om morgenen", "Ja til at gå sine egne veje" og "Nej til numsekløe".

Kig ind, se valgplakaternes budskaber og læg din stemmeseddel i boksen på børnebiblioteket! Vinderen vil blive offentliggjort nogle dage efter folketingsvalget på Grundlovsdag d. 5. juni.

 

Børnevalget er sat i værk af Ballerup Bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening, som har sat stemmesedler og valgplakater til rådighed for alle biblioteker i landet.
I 2017 deltog over 15000 danske børn i Børnevalg 2017 i forbindelse med Kommunalvalget.

Læs også mere på den officielle side for Børnevalg 2019: http://www.børnevalg.dk/

Oprindeligt skrevet af Nikolaj Deleuran, Kerteminde Bibliotekerne.