Læsefamilier

Familietid bliver alt for nemt til skærmtid. Læsefamilier er et tilbud fra Hjørring Bibliotekerne, der gør det nemt at finde alternativer.

Hvad er en læsepose?

Vi har i ti forskellige lærredsposer pakket alt lige fra bøger, brætspil, quiz, gåder til opskrifter på aktiviteter. Alt er pakket, klart, og lige at gå til, når familien næste gang skal finde noget at samles om.

Hver pose har et tema (fx. Uhygge, Natur, Opfindelser, Sociale Medier) og indeholder nok til 3-4 ugers god gedigen familiehygge.
Indholdet er sammensat sådan, at det kan tages i små, lette doser, og som samlende indslag i hverdagen. I kan låne læseposerne i 6 uger.

Poserne er bedst egnet til børn (og voksne) på over 10 år.

Vil I have fat i læseposerne, har I følgende muligheder: 

  • Kig ind på jeres lokale bibliotek og lån en pose med hjem, eller reservér dem hjemmefra her: Link til alle læseposerne...
  • Abonnementsordning: Udfyld nedenstående formular og vi gør en læsepose klar til jer hver måned, som I kan afhente på jeres lokale bibliotek. 

BEMÆRK!: Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen. Læs mere om behandlingen af persondata i vores privatlivspolitik.