Helle Bak Jensen

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)

Billedkunstner Helle Bak Jensen

Helle Bak Jensen beskriver denne maleri-udstilling som en hyldest til Afrika – et helt fantastisk land. En skøn og farverig befolkning, masser af kultur, natur med et rigt dyreliv. Inspirationen er fra Helles ferie i Gambia og Sydafrika.

Helle Bak Jensen maler elefanter med store øjne, som udtrykker menneskelige følelser så som sorg, glæde, vrede og medfølelse og udtaler "Det er en kæmpe oplevelse at opleve vilde dyr helt tæt på, i deres naturlige element og jeg er helt vild med elefanter. De står for styrke og robusthed og er også meget kærlige og følsomme dyr. De passer godt på hinanden og deres familie. Elefanter er intelligente og meget udtryksfulde." 

Helle om sin arbejdsmetode og interesse:

"Jeg arbejder oftest med flere lag acryl-maling, hvilket giver en god dybde. Jeg kan godt lide at eksperimentere med forskellige processer og materialer, så som powertex, sand, papir, blæk, naturmaterialer, spray, skabeloner, malemedier."

"Interessen for at male fik jeg, da jeg gik på pædagogseminariet i Hjørring i 1997, og jeg har malet “on and off” lige siden. Jeg har udstillet følgende steder: Advokat Funch i Sindal, Cafe Bispehaven Hjørring, Lægerne i Hirtshals, Filosoffen i Odense, Galleri Hammer i Vodskov, Cafe Fiehn i Sindal og Frederikshavn Bibliotek."